Rengøring af tandprotese
En protese skal børstes 2 gange om dagen som ens egne tænder, har man helprotese, er det også en god ide at børste gummerne med en blød tandbørste (babytandbørste). Det stimulerer blodcikulationen og forhindrer svamp.
Det er nemmest at bruge en protesetandbørste, den kan komme ind alle steder. Brug Zendium Sensitive tandpasta, proteserens eller sæbe.
Husk at børste begge sider af protesen, og har man en delprotese skal man også huske at børste bøjlerne. Utilstrækkelig protesehygiejne disponerer for svamp og dårlig ånde. Jeg anbefaler, at man ikke sover med sin protese. Gummerne har godt af at få luft, og mange presser tænder eller skærer tænder i søvne. Dette betyder at protesen bliver slidt unødigt hurtigt. Børst protesen godt og læg den tørt om natten. Når protesen ligger tørt, er risikoen for at få svamp i munden mindre.
Misfarvninger
Læg protesen i vand med 1 tsk. vaskemiddel med enzymer natten over 1 gang om ugen. Børst protesen grundigt, før den tages i munden.
Tandsten
Ligesom på naturlige tænder dannes der misfarvninger og tandsten på protesen. Læg protesen i husholdningseddike nogle timer eller natten over. Tandstenen kan nu fjernes med protesetandbørsten.
Mundtørhed
Mundtørhed kan være en stor plage hos protesebærere. Det han give blister og det kan gøre det helt umuligt at have en protese i munden.
Mundtørhed kan afhjælpes med sukkerfrit tyggegummi eller pastiller uden sukker, det er også vigtigt at indtage nok væske og gerne med lidt citron i.
Zendium Saliva giver langvarig fugtning af munden. Det findes i to varianter som gel og spray. En blødbund i en undermundsprotese kan også ofte gøre underværker, hvis man lider af mundtørhed eller har sarte gummer.